Prosjektinformajson - Privat

Boligforeningen Kristiansdal - Odense

Fakta

Land: Denmark
År: 2015
Entreprenør: Tømrer-Snedkerfirmaet Guldfeldt

Rapport

Renoveringsarbejdet på de 49 almene boliger på Lettebækvænget i Odense SV er godt i gang. Boligerne, som hører under Kristiansdal Boligforening, består af sammenbyggede rækkehuse i klynger og er en god blanding af familie-, ungdoms- og ældreboliger. Samtlige bygninger får både ny efterisolering på loftet og ny tagbeklædning, og tagproducenten Cembrit leverer ikke mindre end 6.500 m² teglrøde B7 bølgeplader til projektet. Det svarer til en hel fodboldbane fyldt med tagplader. - De fleste ved godt, at behovet for bedre ventilation bliver større, i takt med at husene bliver tættere. Men spørgsmålet er bare, hvor meget mere ventilation der så skal til – og ofte er det mere, end hvad kunden oprindeligt havde regnet med, som i dette tilfælde i Odense, siger Michael Andersen. Boligernes oprindelige tagkonstruktion havde kun ventilation i gavlene, men ifølge byggelovgivningen er det ikke længere tilstrækkeligt. Slutresultatet blev derfor ekstra ventilationshætter til taget, hvilket bl.a. er med til at modvirke problemer med skimmelsvamp i loftrummet.